{INDEHOLDER REKLAME}

En venlig kolonist har delt ud af sin citronmelisse i haveforeningen. Citronmelisse er nemlig en af de krydderurter, som spreder sig voldsomt, så han havde masser at dele ud af. Og det er sådan en fin måde at få nye planter på. Så følger der en personlig historie med.

Et lille tip: Hvis du vil forhindre din citronmelisse i at sprede sig alt for voldsomt, så sørg for at klippe blomsterne af, før de sætter frø.

Heldigvis kan citronmelisse bruges i en masse forskellige retter, så derfor gør det ikke mig noget, at den får lov at sprede sig. Jeg har både plantet lidt i en krukke, og lidt ude ved hækken. Jeg har dog undladt dem i højbedet, så de ikke overtager herredømmet deroppe.rabarbercrumble med citronmelisse

rabarbercrumble med citronmelisse

Rabarbercrumble med citronmelisse

En dejlig hurtig dessert, hvor du kan bruge citronmelisse, er en rabarbercrumble. Den er super nem og hurtig at lave, og den kræver et minimum af ingredienser. Har du ikke allerede citronmelisse, og kender du heller ikke en sød nabo, du kan få det fra, kan du købe det HER med gratis fragt.

Du skal bruge:

  • 500 g rabarber
  • 5 spsk sukker
  • 3 tsk vaniljesukker
  • 1 stor håndfuld citronmelisse (kan udskiftes med mynte)

Til crumble:

  • 3 dl havregryn
  • 1,5 dl mel
  • 1 dl sukker
  • 100 gram smør
  • 1 stor håndfuld fint hakkede mandler

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 180 g
  • Rengør rabarberne og skær dem i skiver af 1/2 cm tykkelse
  • Hæld dem i et ovnfast fad
  • Hak citronmelissen
  • Drys sukker, vaniljesukker og citronmelisse over
  • Bland ingredienserne til din crumble med fingrene.
  • Når det er godt mast sammen hældes det over rabarberne
  • Fadet sættes i ovnen i ca. 25 minutter ved 180 grader, eller til den er gylden på toppen.
  • En rabarbercrumble smager dejligt, når den er lun. Så den kan serveres straks.

rabarbercrumble med citronmelisse

rabarbercrumble med citronmelisse