plantebyttedag

Plantebyttedag i København

Her på The Garden Tale elsker vi, når I tipper os om gode arrangementer, som kan komme læserne til gode! Så hvis I kender til små arrangementer, som I mener andre kan få glæde af, så send endelig jeres tips ind via vores kontaktside.

I maj måned har du mulighed for at komme ud og bytte både planter, frø og gamle krukker. Så har du fået forspiret for mange tomatplanter eller har citronmelissen og mynten spredt sig i haven, så kig forbi. Måske er du heldig at få netop den plante med hjem, du længe har ønsket dig.

Plantebyttedag foregår på Islands Brygge d. 28. maj på Reykjaviksgade 2.

Arrangørerne har indbudt Martin Brixen, der er gartner og ejer af butikken Den Unikke Have på Gasværksvej, KBH V. Han kommer og fortæller om, hvordan du skaber gode jordforhold for din planter. Der er mulighed for at få gode råd og vejledning af Martin, og han medbringer prøver på miljøvenlig gødning samt eksotiske blomster.

I kan finde flere informationer og følge med på arrangementets facebookside HER.

plantebyttedag