hjemmelavet urtesaltVi har helt vildt mange krydderurter i højbedene i øjeblikket, og vi kan på ingen måde nå at spise dem alle. Derfor har jeg tænkt over, hvad de kunne bruges til, og på Pinterest så jeg de lækreste billeder af hjemmelavet urtesalt, så det besluttede jeg mig for at kaste mig ud i. I forvejen er vi glade brugere af urtesalt, så hvorfor ikke laves vores egen til at pifte vores mad op.

Jeg har lavet en lille video, som viser, hvordan du laver hjemmelavet urtesalt. Det er virkelig enkelt. Den kommer her:

Sådan laver du din egen hjemmelavede urtesalt:

  • 2 dl. krydderurter – jeg blandede løvstikke, purløg, persille og koriander. Lidt af en vild blanding, og jeg har ikke haft de store overvejelser omkring sammensætningen. Men den smager nu fantastisk alligevel.
  • 1 dl. salt

Fremgangsmåde:

  • Skyld krydderurterne godt og hæld dem i en skål
  • Tilsæt salten
  • Blend det fint
  • Fordel det ud på bagepapir
  • Sæt det i ovnen ved 100 grader i ca. en time, eller indtil det er tørt.  Rør lidt i det undervejs
  • Når det er tørt, kan du tage det ud af ovnen og rulle det lidt i bagepapiret, så klumperne bliver knust.
  • Så er det klar 😉

Find flere spændende kombinationsmuligheder og andre ideer her.