dyrk din egen salat

Da vi for et år siden overtog vores kolonihave, var jeg sikker på, at der skulle være så lidt som muligt i haven. Der skulle nemlig bruges et minimum af tid på at passe og pleje haven. Hvor tog jeg dog fejl. I den her sæson er min interesse for haven vokset og vokset. Allerede når vi sidder i bilen på vej til kolonihaven i weekenderne, glæder jeg mig allermest til at se, hvor meget det hele er vokset, og om alle mine planter mon er i live endnu.

Allerede da sæsonen så småt startede op omkring påske, fik vi købt højbede, så vi var klar til sæsonen.

I maj måned såede jeg frø til salat. Jeg havde en forestilling om, at salat var svært at få succes med. At det nok var gulerødder og radiser, jeg burde have købt.

Men da vi kom ud i kolonihaven første weekend i juni, var salaten væltet op af jorden. Vi har stort set kunne spise salat lige siden, og der er endnu ikke tømt ud. Jeg er overrasket ud over alle grænser, og glæder mig over at kunne sætte mad på bordet, der kommer fra egen have.

Salaten er økologisk lettuce. Det eneste jeg gør er at vande det hver weekend, så det har krævet et minimum af pleje. Så hvis du er nybegynder som jeg selv, kan jeg anbefale at plante lettuce-salat som noget af det første.

salat dyrket i højbedSom I kan se er græsset knæhøjt på billedet. Da jeg kom ud til dette syn, havde vi ikke været i haven i flere uger, så netop derfor blev vi så overraskede over at se alle afgrøderne i fuldt flor. Og vi fik hurtigt travlt med at få trimmet haven.

højbed med majs

I bedet på sidste billede har jeg gang i nogle majsplanter. Vores nabo havde seks planter i overskud og gav dem til mig. Jeg er spændt på at se, om de giver majs.

Har I mon erfaring med majsplanter?