beskyt dit højbedVi elsker, når vi får idéer fra jer derude. Er der noget bedre end at dele inspiration med hinanden? Kirsten Wulff fra Assens har sammen med sin mand, Steffen, lavet den her smukke løsning til højbedet.

Idéen kom til hende, da hun flyttede sine jordbær over til højbedet, så de var nemmere at plukke. Men hun kunne stadig ikke få lov at have sine afgrøder i fred for solsortene, som hellere end gerne kom og napsede jordbærrene, inden Kirsten og Steffen selv kunne få lov at smage dem.

Først var tanken at beskytte højbedet med et almindeligt net, men det ville ødelægge det flotte bed. Så fik Steffen en idé. En ekstra palleramme og voliere-net blev købt ind, og violá!  Højbedet havde nu fået et låg, som stadig lod solen skinne på jordbærrene, men samtidig holdte ubudne gæster væk fra bedet.

Vi synes, at det nye låg på højbedet er super smukt, og det er så smart lavet, at det kan åbnes og holde sig oppe, mens Kirsten og Steffen plukker jordbær.

Sådan laver du et låg, der beskytter dit højbed

Steffen monterede voliere nettet på pallerammen og satte buer af rustfrit stål på selve nettet for at gøre det stærkere. Så monterede han hængsler samt et støtteben, så låget kan stå åbent, mens du arbejder i højbedet. Herunder kan du se flere detaljer fra Kirstens og Steffens geniale løsning

beskyt højbed ekstra palleramme

beskyt dit højbed for fuglene

detaljer på låg højbed

Hvis du har spørgsmål til Kirsten, så kan du finde hende her.

Du kan købe voliere-net her, hvor du også finder pallerammer til en god pris.